Arkiv for kategorien ‘Sær mad’

Langhåret chokoladetærte

søndag, 7. november 2010

For en del år siden boede jeg i Oregon hos nogle nyligt konverterede veganere. De tog deres nye religion alvorligt og kastede sig ud i mange mærkelige forsøg på at genskabe deres almindelige kost med vegetariske alternativer. Tofuturkey og soyaburgere med beefaroma var nogle af favoritterne. Mad uden kød kan være dejligt, men det bliver aldrig min kop te at efterligne noget, som det aldrig bliver. Den eneste ret jeg tog med mig hjem til opskriftsamlingen var denne tærte. Normalt er Chocolate Cream Pie noget nær det mest syndige man kan opdrive – her har den gennemgået hippievridemaskinen. På trods smager den rigtig godt – og heldigvis ikke spor sundt.

Tærtedej
2,4 dl fuldkornsmel
2,4 dl havregryn (malet som mel i en blender)
+ 1 tsk maltmel eller kakao – hvis dejen skal være mørk
4 spsk neutral olie
4 spsk ahornsirup eller flydende honning
2 spsk vand

Bland det hele og mas dejen ud i en tærteform eller portionsforme. Bag bunden i 15 min på 180 grader og køl bunden af.

Fyld
400 gr. mørk chokolade
450 gr. silkentofu (fås hos asiatiske købmænd)
Vanillesukker

Smelt chokoladen over et vandbad. Blend den smeltede chokolade med 450 gr. silkentofu (blød tofu) og lidt vanillesukker til en lind masse. Smør fyldet i den afkølede tærtebund og stil koldt et par timer.

Kalvehaleragout

torsdag, 8. juli 2010

Jeg kan ikke lade være med at synes, at haler per default er lidt sjove. Det er virkelig svært at være helt stram i betrækket, når man står og ordner haler.  Sidste sommer eksperimenterede jeg med svinehaler, som blev lækre, men ikke som tiltænkt. Samme skæbne led årets forsøg ud i kategorien. En gang kalvehaler fik en tur i gryden med bl.a. pale ale og ribs. Det så yndigt ud, men øv, stivelsen fra halerne fik den ellers velsmagende sovs til at få en tyk og vammel konsistens. Må vist læse lidt mere på lektien næste gang.

Smagen af Island

onsdag, 2. september 2009

dagens fangst

Man skulle ikke tro at et turistskib proppet med forskere på vikingekongres og fulde unge islændinge kunne danne rammen om et af det bedste måltider i mit liv. Det var ikke desto mindre rammerne under en nylig smuttur til Island.  Som kompensation for et temmelig trist skibscafeteria blev der smidt net i vandet halvvejs ude på ruten. Og op hev de gode sømænd  skaldyr, krabber og søstjerner i læsevis. Det var mildest talt fantastisk at stå og lirke kammuslinger og søpindsvin ud af skallerne Søpindsvinmed vind i håret og lunken papvin i kruset. Og endnu mere fantastisk af spise resultatet. De faste og sødmefulde muslinger fik præcis nok modspil af saltvandet til at være ren velsmag. Søpindsvinerogn var også en dejlig mundfuld, men smagte, som rogn nu har for vane, ikke af så meget.

Island bød også på saftigt lam og proteinrigt skyr, som jeg har lært bliver fløjsblød og cremet, hvis den blandes med lidt mælk. Og blåbær, blåbær, blåbær, så langt øjet rakte. Det var bare at slå sig ned og plukke alt imens man besluttede sig for, om de skulle ende deres dage som tærtefyld, pandekageingrediens eller bare spises med det samme. En hel del af dem røg i pandekagedej. Vi har længe med varieret held forsøgt os ud genren amerikanske pandekager.  En gang i mellem sidder de lige i skabet, men vi har også flere gange tygget os i gennem klæge og tunge resultater. Det kan selvfølgelig være de islandske råvarer, men denne opskrift fra den (korrumperede) Martha Stewart gav en luftig og velsmagende Rasmus Klump-stabel hver gang. Hendes tip er, at man ikke skal blande dejen for meget, og at der gerne må være lidt klumper i.

kammusling

I den mere kuriøse kategori fik jeg også sneget mig til et stykke Hakarl på et lokalt marked. Det er noget med, at man tager en haj og graver den ned i et par måneder til den er godt rådden og lugter af ammoniak. Tja, bum. Det smagte nok lidt som det lyder.

Mayonnaiselagkage & Smak

lørdag, 28. marts 2009

mayolagkageFor nu at fortsætte temaet om kreativ brug af mayonnaise vil jeg lige gøre opmærksom på denne “lagkage”, jeg stødte på i Malmø forleden. Mayonnaise, toastbrød og diverse sandwichgrønt gjorde det ud for lagkagebunde, flødeskum og fyld. Ret mystisk, men sjovere end en trekantsandwich så absolut.

Efter et dejligt måltid på Smak fristede lagkagen nu ikke så meget. Smak er Malmø Kunsthals restaurant og et besøg værd, hvis man er på de kanter. Dejlig mad til rimelig penge. Særligt med de matadorpenge svenskerne holder sig i øjeblikket.  Vi fik brunchbuffet. En kombination af to genrer, jeg normalt synes er stærkt overvurderet. Kan harcelere længe over slatten røræg, fad chorizo og de andre usual suspekts, som svømmer rundt oven i hinanden på de fleste brunchanretninger. Buffeter er en anden yndlingsaversion, mest fordi jeg har rygrad som en regnorm, når det kommer til at vælge hvilke retter og mængder, der skal langes over på tallerkenen. Det ender stort set altid med et smagsmæssig misk-mask og alt for meget mad.  Med andre ord, jeg var allerede sur på konceptet, før jeg satte mig til bords, men tilpas sukkerkold til ikke at orke finde noget andet. Og så, ahh, i stedet for den sædvanlige skude gengangere kunne man frekventere et smukt anrettet bord med få, men velvalgte retter. Et par brunchklassikere med et tvist og nogle velsmagende tilføjelser. Fik stadig spist for meget. Men det er jo min egen skyld.