Spis op!

Syv minutter – så smager det af Italien. Ravioli fra Supermarco med radicchio vendt i smør, hvidløg og salvie. Masser af peber og parmesan. Supermarco er lidt af en udflugt. Til gengæld kan man forsyne sig med bøffelmozarella, rød lambrusco og skønne oliven. Man kan også pakke sig en indkøbskurv med tørrede eller frosne svampe, en god flaske rødvin, svampebouillon (som af uransagelig årsager sjældent findes på hylderne i danske supermarkeder) og billige risottoris. Det giver vist sig selv, hvad det kan blive til på en kedelig vinterdag.  Hvis jeg var voksen nok til at drikke espresso, ville jeg tage en med ned på kajen. Eller trille ned og se på skulpturelle bunker skrot med en sandwich fra delikatesseafdelingen (nabobiksen er skrothandler). Der er også grafittimuren lige i nærheden – og en fin udsigt. Kort sagt mange gode grunde til at besøge Supermarco.

Jeg synes billedet her burde indsættes under ”forår” i nydansk ordbog.  Årets første nye kartofler med smør og dild. Jeg har aldrig før smagt dem helt nyopgravede fra haven. Svigermor mener slet ikke, man kan sammenligne dem med forretningernes nye kartofler. De er jo timevis gamle.

Vi fik også nye gulerødder med blomster plukket på stranden. Lidt fjollet at se på, men temmelig skønt. Camilla Plum skriver om blomster som fødevare

At spise blomster er en anden og næsten grænseoverskridende måde at nyde dem på, en ekstra sans i brug, ikke bare den pæne måde at nyde dem med næsen og øjnene, men simpelthen at tygge dem, på samme måde som man søger efter stadig nye måder at indtage en mand man er forelsket i.

Jeg elsker fiskefrikadeller, fiskefileter og torskerogn med remoulade, men det er ikke noget, jeg spiser hele tiden. Derfor ender jeg altid med at smide næsten fulde tuber remoulade i skraldespanden. Løsningen på det problem hedder Picalilly. Smag lige på ordet. Produktet består af råsyltede grøntsager og sennepssovs og kan blandes med enten mayonnaise eller fromage frais. Begge blandinger smager ligaer bedre end tuberne og kan laves friskt fra gang til gang. Man skal bruge den findelte slags til remoulade.  Jeg har fundet glassene i Superbest og Irma.

Mmmm, jeg elsker franske snegle. Jeg skulle bare lige ind og købe rugbrød i bageren, og så lå denne smukke snegl og gjorde sig til. Denne særlige variant af snegle er ellers svær at opdrive i danske bagere. Tror dejen er almindelig wienerbrødsdej, men så gemmer der sig saftige rosiner under et blankt lag glasering. Sneglen er både perfekt sprød og blød. Sød og en smule syrlig på grund af rosinerne. Kort sagt farligt god. Sneglen kan findes hos brødværket på Istedgade 120.

Hvad gør man, når man er typen, der synes, bacon tilfører stort set al mad ekstra gastronomisk værdi? Man pakker selvfølgelig håndtasken med en pakke J&D’s baconsalt, baconnaise (mayo med baconsmag) eller sågar en læbepomade med baconaroma!

Umiddelbart opfylder J&D’s således baconentusiastens sprødeste drømme, men at firmaet både reklamerer med at være ’kosher’ og ’vegetarvenlig’ vidner om, at bacon ikke behøver have meget med gris at gøre. Det er således ikke værd at spilde mange ord på produktets syntetiske smag og slet ikke på dets næringsværdi, men jeg må udtrykke min dybeste respekt for bagmændenes evne til at produktudvikle. Med sloganet ’Everything should taste like bacon’ og et tilhørende virtuelt baconunivers må man også respektere deres evne til at skabe en fængende baconfortælling, som nok skal resultere i mange loyale baconnaisefans. Her er f.eks. hvad J&D skriver om produktudviklingsfasen på hjemmesiden:

Over the 6 months it took us to make Baconnaise, we estimate that we probably ate 20 pounds of bacon, consumed 5 large jars of mayonnaise and took 2 years off of our lives…

Hatten af for de opofrende baconhelte, som sætter leveår på spil i den gode baconsags tjeneste, men urgh, tænk at kysse en baconmund…

PS. Hvis man er mere til den ægte vare, tilbyder Meyers Madhus et kursus i ”Det Gode Svin”.  Det lyder rigtig velsmagende.