Mmmm, jeg elsker franske snegle. Jeg skulle bare lige ind og købe rugbrød i bageren, og så lå denne smukke snegl og gjorde sig til. Denne særlige variant af snegle er ellers svær at opdrive i danske bagere. Tror dejen er almindelig wienerbrødsdej, men så gemmer der sig saftige rosiner under et blankt lag glasering. Sneglen er både perfekt sprød og blød. Sød og en smule syrlig på grund af rosinerne. Kort sagt farligt god. Sneglen kan findes hos brødværket på Istedgade 120.
For nu at fortsætte temaet om kreativ brug af mayonnaise vil jeg lige gøre opmærksom på denne “lagkage”, jeg stødte på i Malmø forleden. Mayonnaise, toastbrød og diverse sandwichgrønt gjorde det ud for lagkagebunde, flødeskum og fyld. Ret mystisk, men sjovere end en trekantsandwich så absolut.
Efter et dejligt måltid på Smak fristede lagkagen nu ikke så meget. Smak er Malmø Kunsthals restaurant og et besøg værd, hvis man er på de kanter. Dejlig mad til rimelig penge. Særligt med de matadorpenge svenskerne holder sig i øjeblikket. Vi fik brunchbuffet. En kombination af to genrer, jeg normalt synes er stærkt overvurderet. Kan harcelere længe over slatten røræg, fad chorizo og de andre usual suspekts, som svømmer rundt oven i hinanden på de fleste brunchanretninger. Buffeter er en anden yndlingsaversion, mest fordi jeg har rygrad som en regnorm, når det kommer til at vælge hvilke retter og mængder, der skal langes over på tallerkenen. Det ender stort set altid med et smagsmæssig misk-mask og alt for meget mad. Med andre ord, jeg var allerede sur på konceptet, før jeg satte mig til bords, men tilpas sukkerkold til ikke at orke finde noget andet. Og så, ahh, i stedet for den sædvanlige skude gengangere kunne man frekventere et smukt anrettet bord med få, men velvalgte retter. Et par brunchklassikere med et tvist og nogle velsmagende tilføjelser. Fik stadig spist for meget. Men det er jo min egen skyld.
Hvad gør man, når man er typen, der synes, bacon tilfører stort set al mad ekstra gastronomisk værdi? Man pakker selvfølgelig håndtasken med en pakke J&D’s baconsalt, baconnaise (mayo med baconsmag) eller sågar en læbepomade med baconaroma!
Umiddelbart opfylder J&D’s således baconentusiastens sprødeste drømme, men at firmaet både reklamerer med at være ’kosher’ og ’vegetarvenlig’ vidner om, at bacon ikke behøver have meget med gris at gøre. Det er således ikke værd at spilde mange ord på produktets syntetiske smag og slet ikke på dets næringsværdi, men jeg må udtrykke min dybeste respekt for bagmændenes evne til at produktudvikle. Med sloganet ’Everything should taste like bacon’ og et tilhørende virtuelt baconunivers må man også respektere deres evne til at skabe en fængende baconfortælling, som nok skal resultere i mange loyale baconnaisefans. Her er f.eks. hvad J&D skriver om produktudviklingsfasen på hjemmesiden:
Over the 6 months it took us to make Baconnaise, we estimate that we probably ate 20 pounds of bacon, consumed 5 large jars of mayonnaise and took 2 years off of our lives…
Hatten af for de opofrende baconhelte, som sætter leveår på spil i den gode baconsags tjeneste, men urgh, tænk at kysse en baconmund…
PS. Hvis man er mere til den ægte vare, tilbyder Meyers Madhus et kursus i ”Det Gode Svin”. Det lyder rigtig velsmagende.
