Malt er vist sæsonens sort – også helt bogstaveligt. Vi har her i husholdningen leget lidt med en pakke. Nu er rugbrødet sort som kul og bollerne lige så. Denne opskrift fra restaurant Salt var inspiration. Ud over en forrygende farve får brødet en fin maltet eftersmag.
Melmode
4. oktober 2009Smagen af Island
2. september 2009
Man skulle ikke tro at et turistskib proppet med forskere på vikingekongres og fulde unge islændinge kunne danne rammen om et af det bedste måltider i mit liv. Det var ikke desto mindre rammerne under en nylig smuttur til Island. Som kompensation for et temmelig trist skibscafeteria blev der smidt net i vandet halvvejs ude på ruten. Og op hev de gode sømænd skaldyr, krabber og søstjerner i læsevis. Det var mildest talt fantastisk at stå og lirke kammuslinger og søpindsvin ud af skallerne 
med vind i håret og lunken papvin i kruset. Og endnu mere fantastisk af spise resultatet. De faste og sødmefulde muslinger fik præcis nok modspil af saltvandet til at være ren velsmag. Søpindsvinerogn var også en dejlig mundfuld, men smagte, som rogn nu har for vane, ikke af så meget.
Island bød også på saftigt lam og proteinrigt skyr, som jeg har lært bliver fløjsblød og cremet, hvis den blandes med lidt mælk. Og blåbær, blåbær, blåbær, så langt øjet rakte. Det var bare at slå sig ned og plukke alt imens man besluttede sig for, om de skulle ende deres dage som tærtefyld, pandekageingrediens eller bare spises med det samme. En hel del af dem røg i pandekagedej. Vi har længe med varieret held forsøgt os ud genren amerikanske pandekager. En gang i mellem sidder de lige i skabet, men vi har også flere gange tygget os i gennem klæge og tunge resultater. Det kan selvfølgelig være de islandske råvarer, men denne opskrift fra den (korrumperede) Martha Stewart gav en luftig og velsmagende Rasmus Klump-stabel hver gang. Hendes tip er, at man ikke skal blande dejen for meget, og at der gerne må være lidt klumper i.
I den mere kuriøse kategori fik jeg også sneget mig til et stykke Hakarl på et lokalt marked. Det er noget med, at man tager en haj og graver den ned i et par måneder til den er godt rådden og lugter af ammoniak. Tja, bum. Det smagte nok lidt som det lyder.
Ristede løg
30. juli 2009
Mmm, smørrebrød. Nu med hjemmeristede løg med inspiration fra Aamans kogebog (som kan anbefales). Man skærer løgene i tynde ringe, vender dem i mel blandet med en god sjat salt og peber og steger dem i en cm varm olie af nogle omgange.
Kødsalat
25. juli 2009Hmm, kødsalat lyder lidt selvmodsigende. Men når skinkesalat og italiensk salat har fået lov at høre under salatgenren, så må denne vel også. Den bestod af en rest dyrekød, jordbær, reduceret balsamico, stegte valnødder, blåskimmelost og krydderurter. Den smagte fint, men kunne ikke helt leve op til præsentationen. Tror det kolde kød skulle have haft mere modspil end et par dråber balsamicoglace.
Dragsholmslot
25. juli 2009
Dragsholmslot bød midt i juli på mad der smagte sart af sommer og strand og lignede små landskabsmalerier på tallerkenen. Knivmuslinger, brændt hø, gåsefod og kongekrabbe, fine ting, ja tak, men i selskab med prosaiske sager som rugbrød, jordbær og et helt hoved dampet spidskål. Sidstnævnte i en provokerende enkel, men velsmagende servering. Måske er det i virkeligheden mere af et kulinarisk kunststykke at få et simpelt spidskål til fungere end alle de fine ingredienser.
Stegte grisehaler som hovedret var også et modigt valg – og smagte forrygende. Så godt at vi måtte prøve at genskabe retten hjemme på sommerhusmatriklen. Heldigvis har vi en pålidelig slagter, som ikke blinker, hvis man kommer og beder om et par haler. Mere om ham ved lejlighed. Jeg ved ikke hvordan de gjorde på Dragsholm. Men her i hytten blev de braiseret i øl, honning, gulerødder, løg, laurbærblade, peberkorn + det løse. Det tog et par timer før det møre kød kunne pilles af. Så langt så godt. På Dragsholm blev kødet serveret hårdt stegt på den ene side i en lille formstøbt bunke. Resultatet her var noget mere rodet. Jeg kunne ikke gennemskue, hvordan man skulle binde de trevlede, men møre stykker kød sammen under stegningen. Hverken æg, mel eller fedtstof virkede som løsningen. Det smagte nu rigtig godt. Jeg må vist prøve at finpudse finishen en anden gang.
Ravioli & skrot
16. juni 2009
Syv minutter – så smager det af Italien. Ravioli fra Supermarco med radicchio vendt i smør, hvidløg og salvie. Masser af peber og parmesan. Supermarco er lidt af en udflugt. Til gengæld kan man forsyne sig med bøffelmozarella, rød lambrusco og skønne oliven. Man kan også pakke sig en indkøbskurv med tørrede eller frosne svampe, en god flaske rødvin, svampebouillon (som af uransagelig årsager sjældent findes på hylderne i danske supermarkeder) og billige risottoris. Det giver vist sig selv, hvad det kan blive til på en kedelig vinterdag. Hvis jeg var voksen nok til at drikke espresso, ville jeg tage en med ned på kajen. Eller trille ned og se på skulpturelle bunker skrot med en sandwich fra delikatesseafdelingen (nabobiksen er skrothandler). Der er også grafittimuren lige i nærheden – og en fin udsigt. Kort sagt mange gode grunde til at besøge Supermarco.
Jordlam
16. juni 2009Solen skinnede. Kornet duvede om kap med bølgerne. Der var jordbærlagkage og boblevand. Og festligt selskab. Puha, sikken en idyl. Til aften fik vi jordlam – en tilberedningsform som fremtryller det bedste lam, jeg nogensinde har smagt.
Her er hvad kokken gjorde: Grav et stort hul i jorden. Læg en bunke mellemstore sten derned (ikke flintesten). Byg et bål ovenpå, og lad det brænde ned. Fjern gløderne og stenene og smid et par lammekøller ned i hullet. Disse skal være spækket med hvidløg og krydderurter og pakket ind i sølvpapir og derefter vådt avispapir. Læg stenene ovenpå lammet og smid jord ovenpå, så det dækker og holder på varmen. Grav lammet frem efter 4 timer. Bag jord, aviser og sølvpapir gemmer der sig en smuk gylden skorpe og det møreste saftige lammekød. Jeg hørte forleden én snakke om ”kød, der kan skæres med øjenvipperne” – det må være et dækkende udtryk.
Sundt slik
7. juni 2009
Jeg synes billedet her burde indsættes under ”forår” i nydansk ordbog. Årets første nye kartofler med smør og dild. Jeg har aldrig før smagt dem helt nyopgravede fra haven. Svigermor mener slet ikke, man kan sammenligne dem med forretningernes nye kartofler. De er jo timevis gamle.
Vi fik også nye gulerødder med blomster plukket på stranden. Lidt fjollet at se på, men temmelig skønt. Camilla Plum skriver om blomster som fødevare
At spise blomster er en anden og næsten grænseoverskridende måde at nyde dem på, en ekstra sans i brug, ikke bare den pæne måde at nyde dem med næsen og øjnene, men simpelthen at tygge dem, på samme måde som man søger efter stadig nye måder at indtage en mand man er forelsket i.
Hjemmelavet remoulade
30. maj 2009Jeg elsker fiskefrikadeller, fiskefileter og torskerogn med remoulade, men det er ikke noget, jeg spiser hele tiden. Derfor ender jeg altid med at smide næsten fulde tuber remoulade i skraldespanden. Løsningen på det problem hedder Picalilly. Smag lige på ordet. Produktet består af råsyltede grøntsager og sennepssovs og kan blandes med enten mayonnaise eller fromage frais. Begge blandinger smager ligaer bedre end tuberne og kan laves friskt fra gang til gang. Man skal bruge den findelte slags til remoulade. Jeg har fundet glassene i Superbest og Irma.
Farlige franske snegle
29. marts 2009Mmmm, jeg elsker franske snegle. Jeg skulle bare lige ind og købe rugbrød i bageren, og så lå denne smukke snegl og gjorde sig til. Denne særlige variant af snegle er ellers svær at opdrive i danske bagere. Tror dejen er almindelig wienerbrødsdej, men så gemmer der sig saftige rosiner under et blankt lag glasering. Sneglen er både perfekt sprød og blød. Sød og en smule syrlig på grund af rosinerne. Kort sagt farligt god. Sneglen kan findes hos brødværket på Istedgade 120.
